Let's talk about sex
Jeg er sexolog Carsten Osmund – specialiseret i parterapi, sexliv og intimitet i parforholdet.
Jeg hjælper par og enkeltpersoner med at skabe forståelse, nærvær og balance i deres relationer.
Derudover tilbyder jeg seksualundervisning i folkeskolen og gymnasiet.
Hos mig får du samtaler uden fordomme – med ægte nysgerrighed og varme.
Mit navn er Carsten Osmund. Jeg er sexolog, parterapeut, livsnyder og et menneske, der altid har været dybt nysgerrig på livet, kærligheden og relationerne mellem os. Gennem hele mit voksenliv har jeg udforsket, hvorfor vores følelsesmæssige relationer og seksuelle lyster kan give os dyb glæde og livskvalitet – og samtidig være kilden til sorg, håbløshed og indre kaos.
Jeg har selv oplevet både de lyserøde skyer og de mørke kulkældre mere end én gang. Netop derfor valgte jeg at arbejde seriøst med mig selv gennem terapi. Jeg ønskede at tage ansvar for mine egne tanker, følelser og mønstre. Det er en proces, der har gjort mig mere hel, mere nysgerrig og mere medfølende – og som i dag er fundamentet for mit arbejde som sexolog og parterapeut i København.
Mennesker kommer til mig med alt det, der fylder. Og jeg møder dem med respekt, varme og en oprigtig interesse i at forstå, hvem de er, og hvad de længes efter.
Som parterapeut og sexolog arbejder jeg med at skabe trygge, ærlige samtaler om det, der virkelig betyder noget: nærhed, lyst, kærlighed, kommunikation, konflikter, grænser, identitet og intimitet.
Jeg tror på, at relationer kan hele gennem sårbarhed og mod. På at et parforhold kan styrkes gennem bedre dialog. Og på at seksualitet ikke er et “tema”, men en grundlæggende del af livet – en kilde til både glæde og udvikling.
I terapien stiller jeg spørgsmål, der åbner op. Jeg er nysgerrig uden at være påtrængende, og jeg hjælper dig eller jer med at få et sprog for det, der påvirker jer.
Mange par oplever, at de får nye perspektiver, mere ro og konkrete redskaber til at forstå hinanden – og sig selv – bedre.
Jeg er uddannet sexolog (fra Joan Ørting) og har efteruddannelse inden for parterapi (fra Styrk Familierne), kommunikation (fra Sofie Manning) og relationel forståelse (fra Prep).
Derudover arbejder jeg løbende med egen supervision, faglig sparring og kurser, der gør mig opdateret på ny viden om:
parforhold og parterapi
lyst og intimitet
køn, identitet og seksualitet
relationer og kommunikation
unges trivsel, digitale liv og kultur
Ud over mit terapiarbejde underviser jeg også i seksualundervisning på folkeskoler, efterskoler, privatskoler og gymnasier i hele landet. Jeg holder også foredrag, temadage og oplæg for fagfolk, forældre og ungegrupper.
Derudover har jeg i 4 år været frivillig på rådgivningslinjen på Partelefonen.
Jeg arbejder ud fra en grundlæggende tro på, at alle har ret til et kærlighedsliv og sexliv, man kan være stolt af og tryg i.
Men det kræver mod. Mod til at tale højt om behov, tvivl, længsler og grænser.
Min mission er at hjælpe mennesker med at udvikle et sprog for sex og intimitet – fordi vi kun kan forandre det, vi kan sætte ord på.
Jeg tror på, at parforhold kan heles gennem ærlige samtaler, nærvær og nysgerrighed.
Og jeg ved, at vi alle rummer potentialet til at skabe stærkere relationer, når vi får de rette rammer.
Jeg arbejder både med:
par, der mangler nærhed, glæde eller kommunikation
par, der er kørt fast i konflikter eller afstand
enkeltpersoner, der vil forstå deres følelser, mønstre eller seksualitet bedre
unge og voksne, der oplever tvivl, skam, manglende lyst eller usikkerhed
lærere, skoler og organisationer, der ønsker relevant og tidssvarende seksualundervisning
Jeg møder mennesker i alle aldre, livsfaser og typer af relationer – og altid med samme respekt og åbenhed.
Uanset om du søger en parterapeut i København, ønsker individuel samtale eller har brug for hjælp til at styrke dit sexliv eller din relation, er du velkommen hos mig.
Lad os tage det første skridt sammen. Med nærvær, varme og nysgerrighed finder vi en vej tilbage til forståelse, kontakt og balance – i dig og i dit parforhold.
Denne hjemmeside bruger cookies. Under Præferencer kan du vælge hvilke cookies der skal sættes, ellers klik Accepter alle
Administrer dine cookieindstillinger nedenfor:
Nødvendige cookies muliggør grundlæggende funktioner og er nødvendige for, at hjemmesiden fungerer korrekt.
Statistikcookies indsamler oplysninger anonymt. Disse oplysninger hjælper os med at forstå, hvordan besøgende bruger vores hjemmeside.
Google Analytics is a powerful tool that tracks and analyzes website traffic for informed marketing decisions.
URL: policies.google.com (opens in a new window)
Du kan finde mere information i min Praktisk og Privatlivspolitik.